Baggrund for Trivselsdagen d. 4. marts 2011

Den første fredag i marts - i 2011 fredag den 4. marts - er det Skolernes Trivselsdag. Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen.
En markering af skolens trivselsfremmende arbejde
Skoler kan bruge Skolernes Trivselsdag til at synliggøre deres trivselsarbejde og markere, at de arbejder aktivt for at forebygge og bekæmpe mobning blandt eleverne. En trivselsdag giver fælles oplevelser og markerer samhørighed på skolen. For alle skoler og deres lokalsamfund er der stor værdi i en årlig og national trivselsdag.
Trivseldagen er til for at skolerne kan synligøre deres arbejde for personalet og elevernes trivsel. Og bekæmpning af bl.a. mobning. Trivselsdagen skal markere samhørighed på skolen, for elever og personale, som skal kunne mærke at der bliver gjort noget.
Hvad kan I gøre?
Hensigten med Skolernes Trivselsdag er at sende et klart signal om det kontinuerlige arbejde for trivsel og mod mobning. Lærere og elever kan bruge dagen til at markere det store arbejde, der foregår på skolerne og hermed kan der skabes tradition for et samarbejde om trivsel mellem skolens børn og voksne. Positiv opmærksomhed på den enkelte skoles indsats for bedre trivsel kan endvidere i sig selv have en trivselsfremmende effekt.
Idéen med trivseldagen er at sende et klart signal, om det konstante arbejde for trivsel. Personale og elever kan bruge dagen til det store arbejde, som foregår på skolerne. Der dermed kan skabe tradition for samarbejde med trivsel, og positiv opmærksomhed for den enkelte skoles indsats for bedre trivsel.

I kan for eksempel:
  • Underskrive jeres lokale trivselserklæring
  • Lade elevrådet præsentere deres ideer til skabe mere trivsel og undgå mobning
  • Afholde orienteringsløb - trivselsløb - med poster hvor der gives point for samarbejde, hensynet til hinanden og for opgavernes løsning
  • Fejre initiativer I har gennemført i løbet af året
  • Lancere nye trivselsfremmende initiativer - som eksempelvis elevmæglere, antimobbestrategi, ven-ordninger eller venskabsklasser
  • Lave forskellige aktiviteter i venskabsklasserne
  • Se film om trivsel/mobning
  • Sætte spot på den gode historie ved at besvare spørgsmål som "Hvad er rigtig godt ved at gå i netop den her klasse?" eller "Hvad kan jeg godt lide ved dig?"
  • Lave slogans/sange om venskaber eller trivsel i skolen
Find yderligere inspiration til jeres trivselsdag i metoden Trivselsdag, der findes i håndbogen Er du med mod mobning? - 42 veje til bedre trivsel.

Beskriv jeres trivselsdag
DCUM - Dansk Center for Undervisningsmiljø - vil gerne videreformidle de gode initiationer og spændende aktiviteter, der foregår på Skolernes Trivselsdag. Send derfor gerne billeder og en lille beskrivelse af jeres trivselsdag til mail@sammenmodmobning.dk